Læs Bibelen | lukbibelenop.nu

Læs i Bibelen

^v1Derefter drog Jesus over til den anden side af Galilæas sø, Tiberias-søen.
^v2Og en stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, som han gjorde på de syge.
^v3Men Jesus gik op i bjergene og satte sig der med sine disciple.
^v4Og påsken, jødernes højtid, var nær.
^v5Da Jesus nu så op og fik øje på en stor folkeskare, som kom hen imod ham, siger han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så alle disse kan få noget at spise?«
^v6Men dette sagde han for at sætte ham på prøve; thi selv vidste han, hvad han ville gøre.
^v7Filip svarede ham: »For to hundrede denarer brød er ikke nok til dem, så de hver kan få blot en smule.«
^v8En anden af hans disciple, Andreas, Simon Peters broder, siger til ham:
^v9»Her er en lille dreng, som har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?«
^v10Jesus sagde: »Lad folkene sætte sig ned.« Og der var meget græs der på stedet. Da satte mændene sig ned, omtrent fem tusinde i tallet.
^v11Jesus tog nu brødene, takkede og delte dem ud til dem, som havde sat sig; ligeledes også af fiskene så meget, som de ville have.
^v12Og da de var blevet mætte, siger han til sine disciple: »Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde.«
^v13Så samlede de sammen og fyldte tolv kurve med de stykker, som de, der havde få et mad, havde levnet af de fem bygbrød.
^v14Da nu folkene så det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er i sandhed den profet, der kommer til verden.«
^v15Da Jesus nu mærkede, at de ville komme og føre ham bort med magt for at gøre ham til konge, trak han sig atter tilbage op i bjergene, ganske alene.
^v16Men da det blev aften, gik hans disciple ned til søen.
^v17Og de gik om bord i en båd og ville sætte over til Kapernaum på den anden side af søen. Men det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
^v18Søen gik højt, da der blæste en stærk vind.
^v19Da de nu havde roet femogtyve til tredive stadier, får de øje på Jesus, der vandrer på søen og nærmer sig båden, og de blev grebet af frygt.
^v20Men han siger til dem: »Det er mig; frygt ikke!«
^v21Så ville de tage ham op i båden; og straks landede båden ved den bred, de var sejlet over til.
^v22Den næste dag så folkeskaren, som stod på den anden side af søen, at der ikke havde været mere end én båd der, og at Jesus ikke var gået om bord i den sammen med sine disciple, men at hans disciple var draget bort alene;
^v23derimod var der fra Tiberias kommet både, der havde lagt til i nærheden af det sted, hvor de spiste brødet, efter at Herren havde takket
^v24da folkeskaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum for at lede efter Jesus.
^v25Og da de fandt ham på den anden side af søen, spurgte de ham: »Rabbi! hvornår er du kommen herover?«
^v26Jesus svarede dem og sagde: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: I søger mig, ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte.
^v27Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til evigt liv, den, som Menneskesønnen vil give jer; thi ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.«
^v28Da sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre for at udføre Guds gerninger?«
^v29Jesus svarede og sagde til dem: »Dette er Guds gerning, at I tror på den, han har sendt.«
^v30Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du så, for at vi kan se det og tro dig? Hvilken gerning gør du?
^v31Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: »Brød fra Himmelen gav han dem at spise.«
^v32Da sagde Jesus til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: ikke Moses har givet jer brødet fra Himmelen, men min Fader giver jer det sande brød fra Himmelen.
^v33Thi Guds brød er det brød, som kommer ned fra Himmelen og giver verden liv.«
^v34Da sagde de til ham: »Herre! giv os altid det brød!«
^v35Jesus svarede dem: »Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
^v36Men jeg har sagt jer det: I har set og dog tror I ikke.
^v37Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort.
^v38Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min vilje, men hans vilje, som sendte mig.
^v39Og dette er hans vilje, som sendte mig, at jeg ikke skal miste noget af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste dag.
^v40Thi dette er min Faders vilje, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.«
^v41Da knurrede jøderne over ham, fordi han sagde: »Jeg er det brød, som er kommet ned fra Himmelen,«
^v42og de sagde: »Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis fader og moder vi kender? Hvordan kan han da sige: »Jeg er kommen ned fra Himmelen?««
^v43Jesus svarede og sagde til « dem: »Lad være at stå sammen og knurre!
^v44Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.
^v45Der står skrevet hos profeterne: »Og de skal alle være oplært af Gud.« Enhver, der har hørt og lært af Faderen, kommer til mig.
^v46Ikke at nogen har set Faderen kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
^v47Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, som tror, har evigt liv.
^v48Jeg er livets brød.
^v49Jeres fædre spiste manna i ørkenen og døde.
^v50Men dette er det brød, som kommer ned fra Himmelen, for at man skal spise af det og ikke dø.
^v51Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.«
^v52Da kom jøderne i strid indbyrdes og sagde: »Hvordan kan han give os sit kød at spise?«
^v53Jesus sagde da til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.
^v54Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.
^v55Thi mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik.
^v56Den, som æder mit kød og drikker mit blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
^v57Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal den, der æder mig, leve i kraft af mig.
^v58Dette er det brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som det, jeres fædre spiste, og de døde dog. Den, som æder dette brød, skal leve til evig tid.«
^v59Dette sagde han i en synagoge, da han lærte i Kapernaum.
^v60Da sagde mange af hans disciple, som havde hørt ham: »Det er en hård tale; hvem kan holde ud at høre på den?«
^v61Men da Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple knurre de over dette, sagde han til dem: »Forarger det jer?
^v62Hvad da, om I får at se, at Menneskesønnen stiger der op, hvor han var før?
^v63Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.
^v64Men der er nogle af jer, som ikke tror.« Thi Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham.
^v65Og han sagde: »Derfor har jeg sagt jer, at ingen kan komme til mig, uden det bliver givet ham af Faderen.«
^v66Af den grund trak mange af hans disciple sig tilbage og vandrede ikke mere med ham.
^v67Jesus sagde da til de tolv: »Vil I også gå bort?«
^v68Simon Peter svarede ham: »Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord.
^v69Og vi er kommet til den tro og erkendelse, at du er Guds Hellige.«
^v70Jesus svarede dem: »Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv? Og dog er en af jer en djævel!«
^v71Han mente dermed Judas, Simon Iskariots søn, thi det var ham, som siden skulle forråde ham, skønt han var en af de tolv.