Læs Bibelen | lukbibelenop.nu

Læs i Bibelen

^v1Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte:
^v2»I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og heller ikke undså sig for mennesker.
^v3Og der var en enke i den samme by, og hun kom stadig til ham og sagde: »Skaf mig min ret over min modpart!«
^v4En tid lang ville han ikke. Men så sagde han ved sig selv: »Selv om jeg ikke frygter Gud og heller ikke undser mig for mennesker,
^v5så vil jeg alligevel skaffe denne enke hendes ret, fordi hun plager mig sådan ellers kommer hun vel til sidst og slår mig i ansigtet!«
^v6Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger!
^v7Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat, og skulle han ikke være langmodig over for dem?
^v8Jeg siger jer: Han skal skaffe dem ret i hast. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«
^v9Til nogle, som stolede på sig selv, at de var retfærdige, og ringeagtede de andre, fortalte han denne lignelse:
^v10»Der var to mænd, som gik op til helligdommen for at bede; den ene var en farisæer, og den anden en tolder.
^v11Farisæeren trådte frem og bad ved sig selv således: »Gud! Jeg takker dig fordi jeg ikke er som de andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, og heller ikke som denne tolder.
^v12Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af hele min indtægt«
^v13Tolderen derimod stod langt borte og ville ikke engang løfte sine øjne mod Himmelen, men slog sig for sit bryst og sagde: »Gud! vær mig synder nådig!«
^v14Jeg siger jer: Han gik retfærdiggjort hjem til sit hus, men den anden ikke; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; men den, som ydmyger sig selv, skat ophøjes.«
^v15De bar også deres spæde børn til ham, for at han skulle røre ved dem; men da disciplene så det, truede de ad dem.
^v16Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre, thi Guds rige hører sådanne til.
^v17Sandelig siger jeg eder: den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer aldrig ind i det.«
^v18Og en rådsherre spurgte ham og sagde: »Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?«
^v19Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden én, nemlig Gud.
^v20Du kender budene: Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; ær din fader og din moder.«
^v21Han sagde: »Det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.«
^v22Da Jesus hørte det, sagde han til ham: »En ting mangler du endnu; sælg alt det, du har, og del det ud til de fattige, så skal du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!«
^v23Men da han hørte det, blev han dybt bedrøvet, thi han var meget rig.
^v24Og idet Jesus så på han, sagde han: »Hvor er det dog vanskeligt før dem, der har rigdom, at komme ind i Guds rige!
^v25Thi en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige!«
^v26De, som hørte det, sagde: »Hvem kan så blive frelst?«
^v27Da svarede han: »Hvad der er umuligt for mennesker, det er muligt for Gud.«
^v28Peter sagde så: »Se, vi har forladt vort eget og fulgt dig.«
^v29Han svarede dem: »Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hus eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld,
^v30uden at han skal få det mangefold igen her i tiden, og i den kommende verden evigt liv.«
^v31Og han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi drager op til Jerusalem, og alt det, som står skrevet hos profeterne om Menneskesønnen, skal fuldbyrdes.
^v32Thi han skal overgives til hedningerne og blive spottet, hånet og spyttet på,
^v33og de skal piske ham og dræbe ham, og på den tredje dag skal han opstå.«
^v34Men de fattede intet deraf, det var dunkel tale for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.
^v35Og det skete, da han nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede;
^v36og da han hørte en skare drage forbi, spurgte han, hvad det var.
^v37De fortalte ham: »Jesus fra Nazaret går forbi.«
^v38Så råbte han og sagde: »Jesus, du Davids søn, forbarm dig over mig!«
^v39Og de, som gik foran, truede ad ham, for at han skulle tie; men han råbte endnu meget stærkere: »Du Davids søn, forbarm dig over mig!«
^v40Da stod Jesus stille og bød, at han skulle føres til ham. Og da han var kommen derhen, spurgte han ham:
^v41»Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre! lad mig få mit syn igen!«
^v42Jesus sagde til ham: »Bliv seende! din tro har frelst dig.«
^v43Og straks fik han sit syn igen, og han fulgte ham og priste Gud; og hele folket lovpriste Gud, da de så det.