Læs Bibelen | lukbibelenop.nu

Læs i Bibelen

^v1Jesus vendte tilbage fra Jordan, fyldt af Helligånden, og blev ude i ørkenen ført af Ånden
^v2i fyrretyve dage og fristedes der af Djævelen. Og han spiste intet i de dage; og da de var gået, led han sult.
^v3Da sagde Djævelen til ham: »Hvis du er Guds Søn, så sig til stenen der, at den skal blive til brød.«
^v4Jesus svarede ham: »Der står skrevet: »Mennesket skal ikke leve af brød alene «
^v5Så førte Djævelen ham op og viste ham i et øjeblik alle jordens riger
^v6og sagde til ham: »Dig vil jeg give magten over alt dette tillige med dets herlighed; thi til mig er den overgivet, og jeg giver den, til hvem jeg vil.
^v7Hvis du altså vil tilbede mig, skal den helt være din.«
^v8Jesus svarede ham og sagde: »Der står skrevet: »Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.«
^v9Så førte han ham til Jerusalem og stillede ham på helligdommens tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds Søn, så styrt dig ned herfra;
^v10thi der står skrevet: »Han skal give sine engle befaling om dig, at de skal vogte dig; «
^v11og: »de skal bære dig på hænder, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten.«
^v12Da svarede Jesus og sagde til ham: »Der er sagt«, »Du må ikke friste Herren din Gud.«
^v13Og da Djævelen således var kommen til ende med alle sine fristelser, forlod han ham for en tid.
^v14Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa, og rygtet om ham kom ud i hele omegnen.
^v15Og han lærte i deres synagoger og blev prist af alle.
^v16Så kom han til Nazaret, hvor han var vokset op. Og på sabbatsdagen gik han efter sin sædvane ind i synagogen. Og han stod op for at forelæse,
^v17og man gav ham profeten Esajas´ bog, og da han åbnede bogen, fandt han det sted, hvor der stod skrevet:
^v18»Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed«
^v19og udråbe et nådeår fra Herren.«
^v20Så lukkede han bogen og gav tjeneren den tilbage og satte, sig; og alles øjne i synagogen var spændt rettede mod ham.
^v21Da begyndte han med at sige til dem: »I dag er dette skriftord, som lød i jeres øren, gået i opfyldelse.«
^v22Og alle gav de ham deres bifald, og de undrede sig over de livsalige ord, som udgik af hans mund. Da sagde de: »Er det ikke Josefs søn?«
^v23Men han sagde til dem: »I vil sikkert bruge det ordsprog om mig: »Læge, læg dig selv!« vi har hørt om de store ting, som er sket i Kapernaum; gør også sådanne her i din fædreneby.«
^v24Men han sagde: »Sandelig siger jeg eder: ingen profet er anerkendt i sin fædreneby.
^v25Og jeg siger eder, som sandt er: I Israel var der mange enker i Elias´ dage, dengang himmelen var lukket i tre år og seks måneder, så der kom en stor hungersnød i hele landet;
^v26dog til ingen af dem blev Elias sendt, men derimod til en enke i Zarepta i Zidons land.
^v27Og i Israel var der mange spedalske på profeten Elisas tid, og ingen af dem blev renset, men derimod syreren Na´aman.«
^v28Da de, der var i synagogen, hørte det, blev de alle fulde af harme,
^v29og de stod op og drev ham ud af byen og førte ham hen til randen af det bjerg, deres by var bygget på; der ville de styrte ham ned.
^v30Men han gik sin vej midt imellem dem og drog bort.
^v31Så kom han ned til Kapernaum, en by i Galilæa, og lærte dem på sabbaten.
^v32Og de blev slået af forundring over hans lære, thi han talte med myndighed.
^v33Og i synagogen var der et menneske, som var besat af en uren, ond ånd, og han råbte op med høj røst:
^v34»Åh, lad os i fred, Jesus fra Nazaret! er du kommen for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds Hellige.«
^v35Jesus truede ad ham og sagde: »Ti, og far ud af ham!« Og den onde ånd kastede ham til jorden midt iblandt dem og fo´r ud af ham uden at have gjort ham nogen skade.
^v36Da kom der rædsel over dem alle; og de talte med hverandre og sagde: »Hvad er dog dette for et ord? han byder jo over de urene ånder med myndighed og kraft, så de farer ud.«
^v37Og hans ry udbredtes alle vegne i egnen der omkring.
^v38Så rejste han sig og gik fra synagogen ind i Simons hus; og Simons svigermoder lå syg med høj feber; og de bad ham hjælpe hende.
^v39Han trådte da hen og bøjede sig over hende og truede feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og vartede dem op.
^v40Da solen gik ned, kom de alle til ham med deres syge, som led af forskellige sygdomme; og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem.
^v41Også onde ånder fo´r ud af mange, idet de råbte og sagde: »Du er Guds Søn;« men han talte strengt til dem og forbød dem at røbe, at han var Kristus.
^v42Og da det var blevet dag, gik han ud og drog til et øde sted. Så ledte skarerne efter ham; og de kom hen til ham og ville holde på ham, for at han ikke skulle gå fra dem.
^v43Men han sagde til dem: »Jeg bør også forkynde evangeliet om Guds rige for de andre byer; thi dertil blev jeg udsendt.«
^v44Og han prædikede rundt om i Jødelands synagoger.