Læs Bibelen før din nabo
Læs Bibelen før din nabo
Læs i Bibelen

          
v1Da der i de dage igen var en stor folkeskare, og de intet havde at spise, kaldte han sine disciple til sig og siger til dem:
v2»Jeg ynkes inderligt over folkeskaren; thi de har allerede været hos mig tre dage, og de har ikke noget at spise.
v3Og hvis jeg lader dem gå fastende hjem, vil de vansmægte undervejs; nogle af dem er jo kommet lang vejs fra.«
v4Da svarede hans disciple ham: »Hvorfra skal man kunne få brød nok til at mætte dem alle her i en ørken?«
v5Han spurgte dem: »Hvor mange brød har I?« De sagde: »Syv.«
v6Da byder han folkeskaren lejre sig på jorden, og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav disciplene dem, at de kunne byde dem rundt, og de bød dem rundt til folkeskaren.
v7Og de havde nogle få småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle bydes rundt.
v8Så spiste de og blev mætte; og da man samlede de stykker, der blev tilovers, var der syv kurve.
v9Der var omtrent fire tusinde til stede; og han fik dem til at gå bort.
v10Og straks efter gik han i båden med sine disciple og kom til egnene ved Dalmanuta.
v11Og farisæerne kom derhen og begyndte en ordstrid med ham og krævede et tegn fra Himmelen af ham for at sætte ham på prøve.
v12Og han sukkede dybt i sin ånd og siger: »Hvorfor forlanger denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg eder: der skal ikke gives denne slægt noget tegn«
v13Så forlod han dem og gik atter om bord og satte over til den anden bred.
v14Og de havde glemt at tage brød med og havde kun ét brød med sig i båden.
v15Og han advarede dem og sagde: »Se til, hold jer fra farisæernes surdej og fra Herodes´ surdej!«
v16Og de talte sammen om, at det var, fordi de ikke havde brød med.
v17Da han mærkede det, siger han til dem: »Hvorfor taler I om, at I ikke har brød? Forstår I endnu ikke, og fatter I ikke? Er jeres hjerter forhærdede?
v18Har I øjne og ser ikke? Har I øren og hører ikke? Husker I ikke,
v19da jeg brød de fem brød til de fem tusinde, hvor mange kurve, fulde af stykker, I da tog op?« De siger til ham: »Tolv.«
v20»Og da jeg brød de syv brød til de fire tusinde, hvor mange kurve, fulde af stykker, tog I da op?« De siger til ham: »Syv.«
v21Da sagde han til dem: »Fatter I da stadig intet?«
v22Så kommer de til Betsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om at røre ved ham.
v23Han tog den blinde ved hånden, førte ham udenfor landsbyen og spyttede på hans øjne og lagde hænderne på ham og spurgte ham: »Ser du noget?«
v24Da så han op og sagde: »Jeg ser mennesker; thi jeg ser nogle, ligesom træer, og de går omkring.«
v25Derefter lagde han igen hænderne på hans øjne, og da brød synet igennem, så han blev helbredt og kunne se alt tydeligt.
v26Så sendte han ham hjem og sagde: »Du må ikke gå ind i landsbyen og heller ikke sige det til nogen i landsbyen.«
v27Jesus og hans disciple drog nu bort til landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple og sagde til dem: »Hvem siger folk, at jeg er?«
v28De svarede ham og sagde: »Johannes Døber; andre siger: Elias; og andre: En af profeterne.«
v29Han spurgte dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarer og siger til ham: »Du er Kristus.«
v30Og han forbød dem strengt at sige dette om ham til nogen.
v31Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og vrages af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men opstå tre dage efter.
v32Og han talte frit ud om dette. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham.
v33Men han vendte sig og så på sine disciple og irettesatte Peter og siger: »Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men kun hvad menneskers er.«
v34Og han tilkaldte folkeskaren tillige med sine disciple og sagde til dem: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!
v35Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min og evangeliets skyld, han skal frelse det.
v36Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl?
v37Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?
v38Thi den, som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin Faders herlighed med de hellige engle.«