Læs Bibelen før din nabo
☰
Forside
Emner i Bibelen
Guds løfter
Mannakorn
Bibelen
Om helbredelse
Guds rige
Loven
Bud i NT
Helligdage
Finder det søgte
Vent venligst...
Læs i Bibelen
Vælg oversættelse
The Old Testament - KJV
The New Testament - KJV
The Old Testament - NKJV
The New Testament - NKJV
Det Gamle Testamente - 1871
Det Nye Testamente - 1907
Det Gamle Testamente - 1931
Det Nye Testamente - 1948
18.97.14.91
Det Gamle Testamente - BPH
Det Nye Testamente - BPH
Gamla testamentet - 1917
Nya testamentet - 1917
Det gamle testamente - 1930
Det nye testamente - 1930
Vælg bog
Matthæusevangeliet
Markusevangeliet
Lukasevangeliet
Johannesevangeliet
Apostlenes Gerninger
Paulus Brev til Romerne
1. Paulus Brev til Korintherne
2. Paulus Brev til Korintherne
Paulus Brev til Galaterne
Paulus Brev til Efeserne
Paulus Brev til Filipperne
Paulus Brev til Kolossenserne
1. Paulus Brev til Thessalonikerne
2. Paulus Brev til Thessalonikerne
1. Paulus Brev til Timotheus
2. Paulus Brev til Timotheus
Paulus Brev til Titus
Paulus Brev til Filemon
Brevet til Hebræerne
Jakobs Brev
1. Peters Brev
2. Peters Brev
1. Johannes Brev
2. Johannes Brev
3. Johannes Brev
Judas Brev
Johannes Åbenbaring
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 8
Kapitel 9
Kapitel 10
Kapitel 11
Kapitel 12
Kapitel 13
Kapitel 14
Kapitel 15
Kapitel 16
Kapitel 17
Kapitel 18
Kapitel 19
Kapitel 20
Kapitel 21
Kapitel 22
Kapitel 23
Kapitel 24
Kapitel 25
Kapitel 26
Kapitel 27
Kapitel 28
v1
Han kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al slags sygdom og svaghed.
v2
Navnene på de tolv apostle er: først Simon, kaldet Peter, og hans broder Andreas, så Jakob, Zebedæus´ søn, og hans broder Johannes,
v3
Filip og Bartolomæus, Tomas og tolderen Mattæus, Jakob, Alfæus´ søn, og Lebbæus,
v4
Simon Kananæer og Judas Iskariot, han, som senere forrådte ham.
v5
Disse tolv sendte Jesus ud og bød dem og sagde: »Gå ikke ud på hedningers veje og ikke ind i samaritaneres byer!
v6
Gå hellere til de fortabte får af Israels hus!
v7
På jeres vandring skal I prædike og sige: »Himmeriget er kommet nær.«
v8
Helbred syge, opvæk døde, rens spedalske, uddriv onde ånder! I har fået det for intet, giv det for intet!
v9
Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter;
v10
ikke taske til rejsen, eller to kjortler, eller sko, eller stav; thi en arbejder er sin føde værd.
v11
Hvor I kommer ind i en by eller landsby, skal I forhøre jer om, hvem i den der er det værd, og hos ham skal I blive, indtil I drager videre.
v12
Når I træder ind i huset, så bring jeres hilsen;
v13
og hvis huset er det værd, skal jeres fred komme over det; men hvis det ikke er det værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv.
v14
Og hvis man ikke tager imod jer og ikke hører jeres ord, så gå ud af det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder.
v15
Sandelig siger jeg eder: det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end denne by.
v16
Se, jeg sender jer som får blandt ulve; vær derfor snilde som slanger og uden svig som duer!
v17
Vogt jer for menneskene; thi de skal bringe jer for domstole og piske jer i deres synagoger«.
v18
Også for landshøvdinger og konger skal I føres for min skyld til et vidnesbyrd for dem og hedningefolkene.
v19
Men når man stiller jer for retten, skal ikke bekymre jer for, hvorledes eller hvad I skal tale; thi det skal gives jer i samme stund, hvad I skal tale.
v20
Thi det er ikke jer, som taler, men jeres Faders ånd, som taler gennem jer.
v21
Broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel.
v22
Og I skal hades af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal blive frelst.
v23
Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden; thi sandelig siger jeg eder: I skal ikke komme til ende med Israels byer, førend Menneskesønnen kommer.
v24
En discipel står ikke over sin mester, en heller en tjener over sin herre.
v25
Disciplen må være tilfreds, når det går ham som hans mester, og tjeneren, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget mere da ikke hans husfolk.
v26
Frygt altså ikke for dem; thi der er intet skjult, som ikke skal åbenbares, og der er intet hemmeligt, som ikke skal blive kendt.
v27
I skal tale i lyset, hvad jeg siger jer i mørket, og prædike fra tagene, hvad der hviskes jer i øret!
v28
Og frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede.
v29
Sælges ikke to spurve for en skilling. Og ikke én af dem falder til jorden, uden jeres Fader er med i det.
v30
Men på jer er endog alle hovedhår talt«
v31
Frygt altså ikke; I er mere værd end mange spurve.
v32
Derfor, enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene.
v33
Men den, som fornægter mig over for menneskene, ham vil også jeg fornægte over for min Fader, som er i Himlene.
v34
I må ikke mene, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommen for at bringe fred, men sværd.
v35
Thi jeg er kommen for at volde splid mellem en mand og hans fader, mellem en datter og hendes moder og mellem en svigerdatter og hendes svigermoder,
v36
og en mand skal få sine husfolk til fjender.«
v37
Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd;
v38
og den, som ikke tager sit kors og følger efter mig; er mig ikke værd.
v39
Den, som har bjærget sit liv, skal miste det; og den, som har mistet sit liv for min skyld, skal bjærge det.
v40
Den, som tager imod jer, tager imod mig; og den, som tager imod mig, tager imod ham, som udsendte mig.
v41
Den, som tager imod en profet, fordi han er en profet, skal få en profets løn; og den, som tager imod en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs løn.
v42
Og den, som giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi han er en discipel, sandelig siger jeg eder: han skal ingenlunde gå glip af sin løn.«