Læs Bibelen | lukbibelenop.nu

Læs i Bibelen

^v1På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus.
^v2Da sagde han til sine tjenere: »Det er Johannes Døber! Han er opvakt fra de døde, derfor virker undergørende kræfter i ham.«
^v3Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lænke og sætte i fængsel for sin broder Filips hustru Herodias´ skyld,
^v4fordi Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov at have hende til hustru.«
^v5Og når han tænkte på at lade ham dræbe, var han bange for mængden, thi de anså ham for en profet.
^v6Men da Herodes« fødselsdag kom, dansede Herodias« datter for selskabet; og hun behagede Herodes,
^v7så han med en ed lovede at give hende, hvad hun end forlangte.
^v8Tilskyndet af sin moder siger hun: »Giv mig her på et fad Johannes Døbers hoved!«
^v9Og skønt kongen blev ked af det, bød han af hensyn til sine eder og til gæsterne, at man skulle give hende det,
^v10og sendte bud øg lod Johannes halshugge i fængselet.
^v11Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til den unge pige, og hun bragte det til sin moder.
^v12Så kom hans disciple øg tog liget og begravede det. Derefter gik de hen og fortalte Jesus det.
^v13Da Jesus hørte det, tog han i en båd bort derfra til et øde sted, hvor de kunne være ene; men da folkeskarerne hørte det, fulgte de efter ham til fods fra byerne.
^v14Da han nu gik i land, så han en stor folkeskare og ynkedes inderligt over den og helbredte deres syge.
^v15Men da det blev aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent; få skarerne til at gå bort, for at de kan gå hen i landsbyerne og købe sig mad.«
^v16Da sagde Jesus til dem: »De har ikke nødig at gå bort; giv I dem noget at spise!«
^v17De svarer ham: »Her har vi ikke mere end fem brød og to fisk.«
^v18Da sagde han: »Bring dem herhen til mig!«
^v19Og han bød skarerne sætte sig ned i græsset og tog de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem; og han brød brødene og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til skarerne,
^v20og de spiste alle og blev mætte. Og da de samlede de stykker, der blev tilovers, var der tolv kurve fulde.
^v21De, som havde spist, var omtrent fem tusinde mænd, foruden kvinder og børn.
^v22Og straks nødte han sine disciple til at gå i båden og i forvejen tage over til den anden bred, mens han fik folkeskarerne til at gå bort.
^v23Og da han havde ladet skarerne gå bort, gik han op i bjergene for at være ene og bede. Da det blev aften, var han dér alene.
^v24Og båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede hårdt med bølgerne; thi vinden var imod.
^v25Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, vandrende hen over søen.
^v26Da disciplene så ham komme vandrende på søen, blev de forfærdede og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt.
^v27Men i det samme talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige; det er mig, frygt ikke!«
^v28Peter svarede ham og sagde: »Herre! hvis det er dig, så byd mig komme ud til dig på bølgerne!«
^v29Da sagde han: »Kom!« og Peter trådte ned fra båden og vandrede hen over bølgerne og kom til Jesus.
^v30Men da han så, hvor det stormede, blev han bange, og idet han begyndte at synke, råbte han og sagde: »Herre, frels mig!«
^v31Straks rakte Jesus sin hånd ud, greb fat i ham og siger til ham: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?«
^v32Og da de var kommet op i båden, lagde vinden sig.
^v33Men de, som var i båden, kastede sig ned for ham og sagde: »Du er sandelig Guds Søn!«
^v34Og efter at de var nået over søen, landede de i Genezaret.
^v35Da nu folk dér på stedet kendte ham, sendte de bud til hele omegnen, og man bragte alle de syge til ham.
^v36Og de bad ham om lov til blot at røre ved kvasten på hans kappe; og alle de, som rørte ved den, blev helbredt.