Læs Bibelen | lukbibelenop.nu

Læs i Bibelen

^v1Da kommer der fra Jerusalem farisæere og skriftkloge til Jesus og siger:
^v2»Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker jo ikke deres hænder, når de skal holde måltid.«
^v3Men han svarede og sagde til dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?
^v4Thi Gud har sagt: »Ær din fader og din moder,« og: »Den, der forbander fader eller moder, skal lide døden.«
^v5Men I lærer: »Hvis nogen siger til sin fader eller sin moder: »Det, du skulle have haft som hjælp fra mig, det skal være tempelgave«
^v6så behøver han slet ikke at ære sin fader eller sin moder.« Således har I sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld.
^v7I hyklere! med rette har Esajas profeteret om jer og sagt:
^v8»Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig.
^v9Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.«
^v10Og han kaldte folkeskaren til sig og sagde til dem: »Hør og forstå:
^v11Ikke det, der går ind i munden, gør mennesket urent, men det, der går ud af munden, det gør mennesket urent!«
^v12Derefter kom hans disciple hen og sagde til ham: »Ved du, at farisæerne blev forargede, da de hørte det, du sagde?«
^v13Da svarede han og sagde: »Enhver plante, som min Himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.
^v14Lad dem kun være! de er blinde vej ledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.«
^v15Men Peter tog til orde og sagde til ham: »Forklar os den lignelse«
^v16Da sagde han: »Er også I stadig så uforstandige?
^v17Forstår I ikke, at alt, hvad der kommer ind i munden, går ned i maven og føres ud på det dertil bestemte sted?
^v18Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør mennesket urent.
^v19Thi fra hjertet udgår der onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser.
^v20Det er den slags ting, som gør mennesket urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent.«
^v21Så gik Jesus derfra og drog bort til landet omkring Tyrus og Zidon.
^v22Og se, en kananæisk kvinde kom fra de egne, råbte og sagde: »Herre, Davids søn! forbarm dig over mig! min datter plages slemt af en ond ånd.«
^v23Men han svarede hende ikke et ord. Da gik hans disciple hen til han, bad ham og sagde: »Få hende til at gå, hun råber jo efter os.«
^v24Han svarede og sagde: »Jeg er ikke udsendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.«
^v25Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hjælp mig!«
^v26Han svarede og sagde: »Det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.«
^v27Men hun sagde: »Jo, Herre! thi de små hunde æder dog af de smuler, som falder fra deres herrers bord.«
^v28Da svarede Jesus og sagde til hende: »Kvinde, din tro er stor, det ske dig, som du vil!« Og hendes datter blev helbredt i den samme time.
^v29Så drog Jesus videre derfra og kom til Galilæas sø. Og han gik op i bjergene, og der satte han sig.
^v30Og store folke-skarer kom til ham og havde lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre med sig; dem lagde de ned for hans fødder, og han helbredte dem,
^v31så at folkeskaren undrede sig, da de så, at stumme talte, vanføre blev raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.
^v32Og Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: »Jeg ynkes inderligt over folkeskaren, thi de har allerede været hos mig tre dage og har ikke noget at spise; og lade dem gå fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skal vansmægte undervejs.«
^v33Da siger hans disciple til ham: »Hvorfra skal vi her i ørkenen få brød nok til at mætte så stor en skare?«
^v34Jesus siger da til dem: »Hvor mange brød har I?« De sagde: »Syv og desuden nogle få små fisk.«
^v35Da bød han folkeskaren lejre sig på jorden,
^v36og han tog de syv brød og fiskene, takkede, brød dem og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til skarerne.
^v37Så spiste de alle og blev mætte. Og da man samlede de stykker, der blev tilovers, var der syv kurvefulde.
^v38De, der havde spist, var fire tusinde mænd, foruden kvinder og børn.
^v39Og efter at han havde fået folkeskarerne til at gå bort, gik han i båden og kom til egnene ved Magadan.