Læs Bibelen før din nabo
Læs Bibelen før din nabo
Læs i Bibelen

          
v1Thi med Himmeriget er det som med en husbond, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.
v2Og da han var blevet enig med arbejderne om en denar om dagen, sendte han dem hen i sin vingård.
v3Og han gik ud ved den tredje time og så nogle andre stå ledige på torvet.
v4Til dem sagde han: »Gå også I hen i min vingård, så skal jeg give jer, hvad ret er«
v5De gik da derhen. Ved den sjette og den niende time gik han igen ud og gjorde ligeså.
v6Og ved den elevte time gik han ud og fandt endnu nogle stående der, og han spørger dem: »Hvorfor står I her ledige hele dagen? «
v7De svarer ham: »Fordi ingen har lejet os.« Da siger han til dem: »Gå også I hen i min vingård! «
v8Men da det var blevet aften, siger vingårdsejeren til sin forvalter: »Kald på arbejderne og udbetal dem deres løn, sådan at du begynder med de sidste og ender med de første!«
v9De, som var lejet ved den elevte time, kom så og fik hver en denar.
v10Da de første kom, mente de, at de ville få mere; men de fik også hver en denar.
v11Da de fik den, knurrede de mod husbonden og sagde:
v12»De sidste der har kun arbejdet én time, og du har stillet den lige med os, som har båret dagens byrde og hede.«
v13Men han svarede og sagde til en af dem: »Min ven! jeg gør dig ikke uret; blev du ikke enig med mig om en denar?
v14Tag, hvad der er dit, og gå! Men jeg vil nu give den sidste dér lige så meget som dig.
v15Har jeg ikke lov at gøre, som jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?«
v16Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«
v17Da nu Jesus var ved at drage op til Jerusalem, tog han de tolv til side, så de var ene, og undervejs sagde han til dem:
v18»Se, vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skal dømme ham til døden
v19og overgive ham til hedningerne til at spottes og piskes og korsfæstes; men på den tredje dag skal han opstå.«
v20Da gik Zebedæussønnernes moder sammen med sine sønner hen til ham og kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget.
v21Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun svarede ham: »Sig, at mine to sønner må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side.«
v22Men Jesus svarede og sagde: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme?« De svarer ham: »Ja, vi kan.«
v23Da siger han til dem: »Min kalk skal I vel tømme; men sædet ved min højre og ved min venstre side står det ikke til mig at bortgive; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.«
v24Da de ti andre hørte det, harmedes de på de to brødre.
v25Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster er strenge herrer over dem, og de store lader dem føle deres magt.
v26Således skal det ikke være iblandt jer; men den, som vil være stor iblandt jer, han skal være jeres tjener;
v27og den, som vil være den første iblandt jer, han skal være jeres træl.
v28Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«
v29Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkeskare ham.
v30Og se, der sad to blinde ved vejen, og da de hørte, at det var Jesus, som gik forbi, råbte de og sagde: »Herre, forbarm dig over os, du Davids søn«
v31Men skaren truede ad dem, for at de skulle tie; men de råbte endnu højere og sagde: »Herre, forbarm dig over os, du Davids søn!«
v32Da standsede Jesus, kaldte på den og spurgte: »Hvad vil I have, at jeg skal gøre for jer?«
v33De svarede ham: »Herre! lad vore øjne blive åbnede.«
v34Så ynkedes Jesus inderligt og rørte ved deres øjne; og straks fik de deres syn igen, og de fulgte ham.