Læs Bibelen før din nabo
☰
Forside
Emner i Bibelen
Guds løfter
Mannakorn
Bibelen
Om helbredelse
Guds rige
Loven
Bud i NT
Helligdage
Finder det søgte
Vent venligst...
Læs i Bibelen
Vælg oversættelse
The Old Testament - KJV
The New Testament - KJV
The Old Testament - NKJV
The New Testament - NKJV
Det Gamle Testamente - 1871
Det Nye Testamente - 1907
Det Gamle Testamente - 1931
Det Nye Testamente - 1948
18.97.14.91
Det Gamle Testamente - BPH
Det Nye Testamente - BPH
Gamla testamentet - 1917
Nya testamentet - 1917
Det gamle testamente - 1930
Det nye testamente - 1930
Vælg bog
Matthæusevangeliet
Markusevangeliet
Lukasevangeliet
Johannesevangeliet
Apostlenes Gerninger
Paulus Brev til Romerne
1. Paulus Brev til Korintherne
2. Paulus Brev til Korintherne
Paulus Brev til Galaterne
Paulus Brev til Efeserne
Paulus Brev til Filipperne
Paulus Brev til Kolossenserne
1. Paulus Brev til Thessalonikerne
2. Paulus Brev til Thessalonikerne
1. Paulus Brev til Timotheus
2. Paulus Brev til Timotheus
Paulus Brev til Titus
Paulus Brev til Filemon
Brevet til Hebræerne
Jakobs Brev
1. Peters Brev
2. Peters Brev
1. Johannes Brev
2. Johannes Brev
3. Johannes Brev
Judas Brev
Johannes Åbenbaring
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 8
Kapitel 9
Kapitel 10
Kapitel 11
Kapitel 12
Kapitel 13
Kapitel 14
Kapitel 15
Kapitel 16
Kapitel 17
Kapitel 18
Kapitel 19
Kapitel 20
Kapitel 21
Kapitel 22
Kapitel 23
Kapitel 24
Kapitel 25
Kapitel 26
Kapitel 27
Kapitel 28
v1
Thi med Himmeriget er det som med en husbond, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.
v2
Og da han var blevet enig med arbejderne om en denar om dagen, sendte han dem hen i sin vingård.
v3
Og han gik ud ved den tredje time og så nogle andre stå ledige på torvet.
v4
Til dem sagde han: »Gå også I hen i min vingård, så skal jeg give jer, hvad ret er«
v5
De gik da derhen. Ved den sjette og den niende time gik han igen ud og gjorde ligeså.
v6
Og ved den elevte time gik han ud og fandt endnu nogle stående der, og han spørger dem: »Hvorfor står I her ledige hele dagen? «
v7
De svarer ham: »Fordi ingen har lejet os.« Da siger han til dem: »Gå også I hen i min vingård! «
v8
Men da det var blevet aften, siger vingårdsejeren til sin forvalter: »Kald på arbejderne og udbetal dem deres løn, sådan at du begynder med de sidste og ender med de første!«
v9
De, som var lejet ved den elevte time, kom så og fik hver en denar.
v10
Da de første kom, mente de, at de ville få mere; men de fik også hver en denar.
v11
Da de fik den, knurrede de mod husbonden og sagde:
v12
»De sidste der har kun arbejdet én time, og du har stillet den lige med os, som har båret dagens byrde og hede.«
v13
Men han svarede og sagde til en af dem: »Min ven! jeg gør dig ikke uret; blev du ikke enig med mig om en denar?
v14
Tag, hvad der er dit, og gå! Men jeg vil nu give den sidste dér lige så meget som dig.
v15
Har jeg ikke lov at gøre, som jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?«
v16
Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«
v17
Da nu Jesus var ved at drage op til Jerusalem, tog han de tolv til side, så de var ene, og undervejs sagde han til dem:
v18
»Se, vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skal dømme ham til døden
v19
og overgive ham til hedningerne til at spottes og piskes og korsfæstes; men på den tredje dag skal han opstå.«
v20
Da gik Zebedæussønnernes moder sammen med sine sønner hen til ham og kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget.
v21
Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun svarede ham: »Sig, at mine to sønner må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side.«
v22
Men Jesus svarede og sagde: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme?« De svarer ham: »Ja, vi kan.«
v23
Da siger han til dem: »Min kalk skal I vel tømme; men sædet ved min højre og ved min venstre side står det ikke til mig at bortgive; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.«
v24
Da de ti andre hørte det, harmedes de på de to brødre.
v25
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster er strenge herrer over dem, og de store lader dem føle deres magt.
v26
Således skal det ikke være iblandt jer; men den, som vil være stor iblandt jer, han skal være jeres tjener;
v27
og den, som vil være den første iblandt jer, han skal være jeres træl.
v28
Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«
v29
Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkeskare ham.
v30
Og se, der sad to blinde ved vejen, og da de hørte, at det var Jesus, som gik forbi, råbte de og sagde: »Herre, forbarm dig over os, du Davids søn«
v31
Men skaren truede ad dem, for at de skulle tie; men de råbte endnu højere og sagde: »Herre, forbarm dig over os, du Davids søn!«
v32
Da standsede Jesus, kaldte på den og spurgte: »Hvad vil I have, at jeg skal gøre for jer?«
v33
De svarede ham: »Herre! lad vore øjne blive åbnede.«
v34
Så ynkedes Jesus inderligt og rørte ved deres øjne; og straks fik de deres syn igen, og de fulgte ham.