Læs Bibelen | lukbibelenop.nu

Læs i Bibelen

^v1Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage på Oliebjerget, så sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem:
^v2»Gå hen i landsbyen lige foran jer; så vil I straks finde et æsel, som står bundet med et føl hos sig; løs dem og før dem til mig!
^v3Og hvis nogen siger noget til jer, skal I svare, at Herren har brug for dem, så vil han straks lade jer få dem.«
^v4Dette skete, for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten, der siger:
^v5»Sig til Zions datter«: »Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et æsel, og på et trældyrs føl.«
^v6Så gik disciplene hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem;
^v7de hentede æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå.
^v8Og der var en meget stor folkeskare, som bredte deres kapper på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen.
^v9Og skarerne, både de, der gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte og sagde: »Hosianna« Davids søn! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«
^v10Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele byen i bevægelse og sagde: »Hvem er dog han?«
^v11Og skarerne sagde: »Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.«
^v12Derefter gik Jesus ind i helligdommen og jog alle dem ud, som solgte og købte i helligdommen, og han væltede vekselerernes borde og duekræmmernes bænke.
^v13Og han siger til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal kaldes et bede hus;« men I gør det til en røverkule.«
^v14Og der kom blinde og lamme til ham i helligdommen, og han helbredte dem.
^v15Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undergerninger, han gjorde, og børnene, der råbte i helligdommen og sagde: »Hosianna Davids søn!« harmedes de og spurgte ham:
^v16»Hører du ikke, hvad de siger?« Og Jesus svarede dem: »Jo, men har I aldrig læst de ord: »Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang?«
^v17Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania, hvor han blev natten over.
^v18Da han om morgenen igen gik ind til byen, blev han sulten,
^v19og da han så et figen træ ved vejen, gik han hen til det, men fandt intet andet end blade på det. Så siger han til det: »Aldrig i evighed skal der mere vokse frugt på dig!« og med det samme visnede figentræet.
^v20Da disciplene så det, undrede de sig og sagde: »Hvorledes kunne figentræet visne med det samme?«
^v21Jesus svarede og sagde til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvis I har tro og ikke tvivler, vil I ikke alene kunne gøre dette med figentræet, men om I så ville sige til dette bjerg: »Løft dig op og kast dig i havet, « så skal det ske.
^v22Alt, hvad I beder om i jeres bøn, det skal I få, hvis I tror.«
^v23Da han var gået ind i helligdommen, kom ypperstepræsterne og folkets ældste hen til ham, mens han lærte, og spurgte: »Med hvad ret gør du dette, og hvem har givet dig denne ret?«
^v24Da svarede Jesus og sagde til dem: »Jeg vil også stille jer et spørgsmål, og hvis I svarer mig på det, skal jeg sige jer, med hvad ret jeg gør dette.
^v25Johannes´ dåb, hvor stammede den fra? Fra Himmelen eller fra mennesker?« De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge os: »Hvorfor troede I ham da ikke? «
^v26Og svarer vi: »Fra mennesker«, så må vi frygte for folkeskaren; thi de holder alle Johannes for en profet.«
^v27Og de svarede Jesus og sagde: »Vi ved det ikke.« Da sagde han til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette.
^v28Men hvad mener I? En mand havde to sønner; han gik til den første og sagde: »Gå hen, min søn, og arbejd i vingården i dag! «
^v29Han svarede og sagde: »Ja, herre! « men gik ikke derhen.
^v30Så gik han til den anden og sagde det samme til ham. Han svarede og sagde: »Nej, jeg vil ikke;« men bagefter fortrød han det og gik derhen.
^v31Hvem af de to gjorde nu, som faderen ville?« De svarer: »Den sidste.« Da siger Jesus til dem: »Sandelig siger jeg eder: toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I.
^v32Thi Johannes kom til jer og lærte jer retfærdighedens vej«, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham; og skønt I så det, fortrød I det dog ikke bagefter, så I troede ham.
^v33Hør nu en anden lignelse: Der var en husbond, som plantede en vingård og satte et gærde om den og gravede en perse i den og byggede et vagttårn; så lejede han den ud til vingårdsmænd og drog udenlands.
^v34Da nu frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til vingårdsmændene for at få de frugter, der tilkom ham.
^v35Men vingårdsmændene greb hans tjenere, og en slog de løs på, en anden dræbte de, og en tredje stenede de.
^v36Så sendte han igen nogle tjenere, flere end første gang; men de gjorde det samme ved dem.
^v37Til sidst sendte han sin søn til dem, da han tænkte: »De vil undse sig for min søn«
^v38Men da vingårdsmændene så sønnen, sagde de til hverandre: »Det er arvingen; kom, lad os slå ham ihjel, så får vi hans arv!«
^v39Og de greb ham og slæbte ham ud af vingården og slog ham ihjel.
^v40Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre ved de vingårdsnænd?«
^v41De svarer ham: »Et ondt endeligt vil han give de onde og leje sin vingård ud til andre vingårdsmænd, som vil give ham frugterne, når tid er.«
^v42Jesus siger til dem: »Har I aldrig læst i skrifterne: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Fra Herren er dette kommet, underfuldt er det for vore øjne. «
^v43Derfor siger jeg jer, at Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter.
^v44Og den, der falder på denne sten, slår sig fordærvet; men den, som stenen falder på, ham skal den knuse.«
^v45Og da ypperstepræsterne og farisæerne hørte hans lignelser, forstod de, at det var dem, han talte om.
^v46Og de søgte at gribe ham, men frygtede for skarerne; thi de anså ham for en profet.