Læs Bibelen før din nabo
Læs Bibelen før din nabo
Læs i Bibelen

          
v1Derefter blev Jesus ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen.
v2Og da han havde fastet fyrretyve dage og fyrretyve nætter, led han til sidst sult.
v3Så kom Fristeren til ham og sagde: »Hvis du er Guds Søn, så sig, at stenene dér skal blive til brød.«
v4Men han svarede og sagde: »Der står skrevet: »Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.«
v5Derefter tager Djævelen ham med sig til den hellige stad og stiller ham på helligdommens tinde og siger til ham:
v6»Hvis du er Guds Søn, så styrt dig ned; thi der står skrevet: »Han skal give sine engle befaling om dig, og de skal bære dig på hænder, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten«
v7Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: »Du må ikke friste Herren din Gud.«
v8Atter tager Djævelen ham med sig op på et meget højt bjerg og viser ham alle verdens riger og deres herlighed, og han siger til ham:
v9»Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og til bede mig.«
v10Da siger Jesus til ham: »Vig bort, Satan! thi der står skrevet: »Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.«
v11Da forlader Djævelen ham, og se, engle kom til ham og tjente ham.
v12Men da Jesus, hørte, at Johannes var sat i fængsel, drog han bort til Galilæa.
v13Og han flyttede fra Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen, i Zebulons og Naftalis egne.
v14for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
v15»Zebulons land og Naftalis land langs søen, landet hinsides Jordan, hedningernes, Galilæa,
v16det folk, som sad i mørke, har set et stort lys, og for dem, som sad i dødens land og skygge, er et lys oprundet.«
v17Fra da af begyndte Jesus at prædike og sige: »Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.«
v18Da han vandrede langs Galilæas sø, så han to brødre, Simon, kaldet Peter, og hans broder Andreas, i færd med at kaste vod i søen; for de var fiskere.
v19Og han siger til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.«
v20Og de forlod straks deres garn og fulgte ham.
v21Og da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus´ søn, og hans broder Johannes, sidde sammen med deres fader Zebedæus i båden og bøde deres garn, og han kaldte på dem.
v22Og de forlod straks båden og deres fader og fulgte ham.
v23Jesus gik omkring i hele Galilæa, lærte i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al slags sygdom og svaghed blandt folket.
v24Og rygtet om ham kom ud over hele Syrien; og man bragte til ham alle dem, som led af forskellige sygdomme og var plagede af lidelser, både besatte og månesyge og lamme, og han helbredte dem.
v25Og store folkeskarer fulgte ham både fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.