Læs Bibelen | lukbibelenop.nu

Læs i Bibelen

^v1Da han kom ned fra bjergene, fulgte store folkeskarer ham.
^v2Og se, en spedalsk kom, kastede sig ned for ham og sagde: »Herre! hvis du vil, kan du rense mig.«
^v3Og han rakte sin hånd ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil; bliv ren!« Da blev han straks renset for sin spedalskhed.
^v4Og Jesus siger til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen, men gå hen og lad dig syne af præsten, og bring den offergave, Moses har påbudt, til vidnesbyrd for folk.«
^v5Da han var kommen til Kapernaum, kom en høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
^v6»Herre! min tjener ligger lam derhjemme og lider forfærdeligt.«
^v7Jesus siger til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.«
^v8Men høvedsmanden svarede og sagde: »Herre! jeg er for ringe til, at du skal gå ind under mit tag; men sig kun et ord, så bliver min tjener rask.
^v9Jeg er jo selv en mand, som står under kommando og har soldater under mig; og siger jeg til den ene: »Gå!« så går han; og til den anden: »Kom!« så kommer han; og til min tjener: »Gør dette!« så gør han det.«
^v10Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg Eder: så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.
^v11Og jeg siger Eder: mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget.
^v12Men Rigets´ egne børn skal kastes ud i mørket udenfor; dér skal der være gråd og tænderskæren.«
^v13Og Jesus sagde til høvedsmanden: »Gå kun, det skal ske dig, som du troede!« Og tjeneren blev rask i samme stund.
^v14Derefter kom Jesus ind i Peters hus og så, at hans svigermoder lå til sengs med feber.
^v15Da rørte han ved hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
^v16Da det var blevet aften, førte de mange besatte til ham; og han uddrev ånderne ved sit ord og helbredte alle lidende,
^v17for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten Esajas, der siger: »Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme.«
^v18Da Jesus så en folkeskare omkring sig, bød han, at man skulle sætte over til den anden bred.
^v19Så kom der en skriftklog og sagde til ham: »Mester! jeg vil følge dig, hvor du end går hen.«
^v20Da siger Jesus til ham: »Ræve har huler og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile.«
^v21Og en anden af hans disciple sagde til ham: »Herre! giv mig først lov til at gå hen og begrave min fader.«
^v22Men Jesus siger til ham: »Følg du mig, og lad de døde begrave deres døde!«
^v23Da han nu gik i båden, fulgte hans disciple ham.
^v24Og se, det blev et voldsomt uvejr ude på søen, så båden skjultes af bølgerne; men han sov.
^v25Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! vi går under.«
^v26Da siger han til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Så rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille.
^v27Men folk undrede sig og sagde: »Hvem er dog han, siden både storm og sø lyder ham?«
^v28Da han var kommen over til den anden bred, til gadarenernes egn, kom to besatte ham i møde; de kom ud fra gravhulerne dér og var meget farlige, så ingen kunne komme forbi ad den vej.
^v29Og se, de gav sig til at råbe og sagde: »Lad os i fred, du Guds Søn! Er du kommen her for at pine os før tiden?«
^v30Nu gik der et godt stykke fra dem en stor flok svin på græs.
^v31Og de onde ånder bad ham og sagde: »Hvis du uddriver os, så send os i svine flokken.«
^v32Og han sagde til dem: »Gå!« Så fo´r de ud og fo´r i svinene; og se, hele flokken styrtede sig ud over brinken ned i søen og omkom i bølgerne.
^v33Men svinehyrderne flygtede og kom ind til byen og fortalte det hele, også det om de besatte.
^v34Og se, hele byen gik ud for at møde Jesus; og da de så ham, bad de ham gå bort fra deres enemærker.